At ødelægge

Jeg har bygget noget op,
i tro om at det ville være en hjælp.

For hvert slag jeg fik af mor
For hvert slag jeg fik af familien
For hvert slag jeg fik af exen,
så byggede jeg lige så stille
en dejlig betryggende mur op.

Jeg følte mig beskyttet,
jeg følte mig tryg.

Jeg følte mig stærk,
fordi nu kunne jeg skjule mig selv.

Jeg følte mig magtfuld,
fordi nu kunne jeg glemme følelserne.
Jeg troede, min beskyttelse var min ven.
Især når jeg selv skabte dig.

Men jeg var blind,
jeg byggede bare videre.
Du blev stærkere, for hvert
mursten jeg lagde på dig.
Jeg begyndte og glemme,
hvem jeg virkelig var.

Jeg havde fortrængt det hele,
og levede som en zombie,
der troede, alt var okay.

Men nu indser jeg,
du er roden til mine lidelser.
Du sørger for,
jeg stadig sidder fast.
At jeg sidder fast bag muren,
og nu ikke kan komme ud.
Og nu har jeg haft dig
i så mange år,
at jeg er bange for at ødelægge dig.
Jeg er bange for den dag,
du forsvinder,
og at jeg så bryder sammen.

Jeg frygter den dag, du er væk,
at jeg så vil huske minderne igen.
At de vil vende tilbage, og aldrig mere forsvinde.
At jeg vil begynde og føle igen,
og dermed føle mine lidelser.
Jeg frygter, jeg mister mig selv,
den dag, jeg smider dig ud.
Jeg frygter, jeg har ødelagt mig selv,
at jeg aldrig bliver normal.

Jeg ved, jeg er kold.
Men det er den eneste løsning,
for at glemme mine inderste følelser.
Men jeg ved,
jeg også vil være fri og vise,
hvad jeg virkelig er.
For den, jeg er udenpå,
er min mur, jeg gladeligt byggede op.

Ingen titel

Jeg aer din kind
og tænker mit
Jeg lytter til mit sind
og det kan ikke mere
Jeg ved det slutter her
og at jeg lukker døren bag mig
Jeg ved jeg fortryder
og dette ikke ender her
Trods en lukket dør
vil der altid være et hul
man kan se igennem.

Livet

Livet kan danse rundt om dig,
få dig til at føle dig mobbet.
Livet kan kramme dig,
sluge dig helt,
få dig til at føle, du slet ikke kan følge med.
Livet kan lægge sig ned foran dig,
og ikke sige et ord.
Livet kan få dig til at føle, du er fortabt.

Forgiftet

Du har forgiftet mig
forgiftet mit sind
Jeg kan ikke trække vejret
eller tænke klart

Når jeg ser dig
bliver jeg lammet
og går i stå
Du bliver en magnet
som jeg ikke kan skubbe fra mig
Og jeg kan ikke få mine øjne væk fra dig.

Jeg føler mig besat
Du ved, jeg ikke kan sige nej
og du udnytter det.
Hvorfor gav du mig denne forgiftning?
Hvorfor var det så nødvendigt?
Jeg kan ikke leve længere
når du nu har sat dig fast her.

Jeg kan ikke leve uden dig
og heller ikke med dig
Så giv mig dog den skide modgift.

Frustration

Jeg hader den følelse
der fortæller mig
at det jeg gør
ikke er godt nok
og at det jeg ikke gør
burde gøres noget oftere

Kærlighed

Love (07.07.2008)

Den er omkring mig
Den er så tæt på
og så alligevel ikke
Det er som om
den leger med mig
Den nærmer mig
for derefter at
bare gå lige forbi mig
for at finde en anden
Det er som om at
den griner af mig
ved at ignorere mig
Ved at vise mig
at jeg aldrig kan få noget